Jeg elsker bevægelse og særligt det at udfordre mig selv med nye tricks, spring og kreative måder at bruge kroppen på. Parkour har været en stor del af mit liv i mange år, og undervisning af børn og unge har længe været noget af det mest meningsfulde for mig – først som instruktør, senere som eventarrangør og nu som stifter af Parkourskolen.
For mig handler Parkourskolen ikke kun om parkour. Det handler om fællesskab, selvtillid, bevægelsesglæde og om at skabe oplevelser, som børn og unge kan tage med sig videre. Det er et kæmpe privilegium at få lov til at dele den passion med andre.
Jeg glæder mig helt vildt til sommerens camps og til en uge fyldt med energi, grin, udfordringer og en masse glade børn og unge.